Tilbage

Nørre Vosborg Kammermusikfestival – Gratis yogakoncert i Riddersalen

De seneste 21 år har budt på 21 fantastiske kammermusikfestivaler på Nørre Vosborg. I disse år er det ikke blot herregården, som har undergået en utrolig forvandling, det samme har kammermusikfestivalen. I takt med at rammerne er renoveret og herregården er blevet et samlingspunkt for kultur, natur og gastronomi, er Nørre Vosborg Kammermusikfestival ligeledes blevet et tilløbsstykke for kammermusikelskere fra hele landet.
I årenes løb har vi tiltrukket stjernesolister fra hele verden, hvilket har gjort det muligt at opføre kammermusik fra øverste hylde i herregårdens unikke rammer lige uden for Vemb og med Storåen som nabo.
I år har vi inviteret harpenist Anneleen Lenaerts med til Nørre Vosborg. Anneleen Lenaerts er født i Belgien og er solo-harpenist i Wiener Philharmonikerne, og hun har spillet solokoncerter i de største koncertsale rundt om i verden. Glæd jer til at opleve hende på Nørre Vosborg 2024.

Denne koncert søndag 30.6 kl. 10 er en yogakoncert med EMV. Fri entré