Tilbage

Nørre Vosborg Kammermusikfestival – Koncert med EMV og Anneleen Lenaerts

De seneste 21 år har budt på 21 fantastiske kammermusikfestivaler på Nørre Vosborg. I disse år er det ikke blot herregården, som har undergået en utrolig forvandling, det samme har kammermusikfestivalen. I takt med at rammerne er renoveret og herregården er blevet et samlingspunkt for kultur, natur og gastronomi, er Nørre Vosborg Kammermusikfestival ligeledes blevet et tilløbsstykke for kammermusikelskere fra hele landet.
I årenes løb har vi tiltrukket stjernesolister fra hele verden, hvilket har gjort det muligt at opføre kammermusik fra øverste hylde i herregårdens unikke rammer lige uden for Vemb og med Storåen som nabo.
I år har vi inviteret harpenist Anneleen Lenaerts med til Nørre Vosborg. Anneleen Lenaerts er født i Belgien og er solo-harpenist i Wiener Philharmonikerne, og hun har spillet solokoncerter i de største koncertsale rundt om i verden. Glæd jer til at opleve hende på Nørre Vosborg 2024.

Denne koncert fredag 28.6 kl. 19.30 er en koncert med EMV og årets solist Anneleen Lenaerts.
Den anerkendte belgiske harpenist Anneleen Lenaerts hyldes for sit fantastiske talent. Sammen med EMV opfører hun værker af Takemitsu og Debussy m. fl.