Sæsonåbning: Kalejdoskop
Tilbage

Sæsonåbning: Kalejdoskop

Et kalejdoskop tilhører øjet – men hvad nu, hvis det
også kunne tilhøre øret?

Ensemble MidtVest åbner sæsonen med et program, der ser verden gennem den klassiske musiks fader, Johann Sebastian Bachs, linse – og herfra folder en farverig verden af musikalske traditioner, rytmer, klange og melodier sig ud.

Ligesom mønstrene i et kalejdoskop hele tiden forandrer sig, bevæger koncerten sig gennem forskellige musikalske stemninger og udtryk – fra Bachs klare linjer til Debussys farverige klangunivers, Glass’
hypnotiske puls og melodiske landskaber hos Grieg og Dvořák.

Luk øjnene, og lad musikken skabe sine egne billeder – præcis som når man ser hvirvlen af stadigt skiftende former og farver i et kalejdoskop.
Der spilles blandt andet uddrag fra følgende værker:
Claude Debussy: Violinsonate, Ralph Vaughan Williams:
"Household Music," Philip Glass: "Tales from the Loop,"
Edvard Grieg: "Peer Gynt," Antonín Dvořák: Klaverkvartet nr. 2 samt værker af Johann Sebastian Bach.

OBS: Der er en warm-up talk til koncerten fra kl. 19.00 - selve koncerten begynder kl. 19.30. Vi glæder os til at se dig til det hele!

Et godt tip: Lyt til koncertens playliste på Spotify