Ensemblets Venner

Støtteforening

Ensemblets Venner er en forening, der støtter ensemblet i dets aktiviteter og hvis medlemmer fungerer som ambassadører for den klassiske musik i regionen. Medlemmerne kan i øvrigt træde til med praktisk hjælp, når der er brug for det.

Medlemskab

Som medlem af støtteforeningen Ensemblets Venner får du adgang til eksklusive oplevelser og særlige tilbud. Du får bl.a.:

  • 50 % på koncertbilletter på hjemmebane
  • Invitation til særlige arrangementer
  • Fribillet til koncerter som EMV arrangerer til nye medlemmer
  • Månedligt nyhedsbrev

Det koster 175 kr. pr. pers. årligt at være medlem af Ensemblets Venner.
Sæsonen løber fra 1. august til 31. juli.
For at have stemmeret ved generalforsamlingen skal betalingen ske senest 31. juli.
Medlemskort udleveres til medlemmerne sammen med sæsonprogrammet fra slutningen af juni måned. Det er altid klar til udlevering ved Nørre Vosborg Kammermusikfestival.

Tilmelding og betaling

 

175 kr. betales via MobilePay til 467489

OBS: Når man betaler med MobilePay, skal man huske at skrive navn og adresse i “meddelelsesfeltet”.

 

Bankoverførsel:
Reg. nr. 7604
Kontonummer: 1377326

 

Betingelser

Medlemskortet skal fremvises til koncerter og arrangementer for at opnå rabat.

Ved køb af koncertbilletter online vælges kategorien “Ensemblets Venner”.

Adresse- og mailændringer skal meddeles til info@emv.dk for at sikre, at nyhedsbrev, aktuelle tilbud og information der vedrører medlemskaber når frem.

 

Vennearrangementer

Tilmelding til nedenstående arrangementer sker her

 

Generalforsamling

08.04.2027 kl. 17:00

HEART, Herning

Generalforsamling

Torsdag den 8. april 2027 kl. 17
på HEART er der generalforsamling
i Ensemblets Venner med efterfølgende
traktement og koncert

Koncertudflugt

14.06.2026 kl. 14:00

Skærum Mølle

Koncertudflugt

Vi håber, at mange har lyst til at deltage og nyde en søndag eftermiddag med en kulturhistorisk oplevelse og med samvær og musik.

Program for udflugten:
14:00: Vi mødes i Laden og får et oplæg om stedet og aktiviteterne.
Efter oplægget er der tid til selv at gå en tur og kigge på bygningerne og naturen
15:00: Kaffe med kage i Pejsestuen
15:50-ca. 16:30: Koncert i Laden

Sidste frist for køb af billetter er onsdag den 10. juni.

Bestyrelsen

Lisbet Gormsen

Formand

Jørgen Bruun Christensen

Næstformand

Niels Peter Baadsgaard

Sekretær

Troels Johansen

Medlem

Linda Fanø Clausen

Medlem

Birgit Hesselvig Nielsen

Kasserer

Niels Hybholt

Medlemsansvarlig

Carsten Dalgaard

Suppleant

Thomas Olesen

Suppleant

Vennekredsens historie

For over 30 år siden blev der ansat en stadspianist i Herning Kommune – et usædvanligt initiativ i en by på heden. Stadspianisten udviklede sig i de følgende år til en kammertrio, Herning Stadstrio, som fungerede i de næste mange år. I 1987 blev Herning Stadstrios Vennekreds etableret, og vennekredsens formål var at udbrede kendskabet til den klassiske musik i området gennem forskellige events.

Trioen og folkene bag arbejdede i 90’erne på at få udvidet med et par musikere, men denne plan blev sat i bero, da der var tanker om et større ensemble i det midtvestjyske område. I den periode, der fulgte, blev Stadstrioen nedlagt, men der var desværre endnu intet større ensemble i udsigt.

Men der var en vennekreds, som tog handsken op og gennem samarbejde med Herning Kommune og med forskellige tilskud fra Kulturelt Samråd arrangerede vennekredsen mange koncerter under titlen: MENS VI VENTER. Vi ventede i flere år, men vi afholdt flotte koncerter med forskellige musikere, og der var især et ensemble, som gæstede os mange gange, nemlig Den københavnske Klavertrio med Søren Elbæk, violin, Troels Svane, cello og Morten Mogensen, piano.

Da Ensemble MidtVest blev en realitet stod vennekredsen parat til de første ensemblemusikeres store overraskelse. Siden 2002 har vi derfor været Ensemble MidtVests Vennekreds, men det afholder os ikke fra at erindre vores oprindelse og fortid.

Tilmeld Ensemblets Venner

MM skråstreg DD skråstreg ÅÅÅÅ
(Påkrævet)
(Påkrævet)